Finurlige ting ved USA og amerikanerne

351
Forskelle på USA og Danmark.

Jeg har været så heldig at få chancen for at opleve USA på tæt hold, da jeg flere gange har besøgt og boet hos George hen over halvandet år. Han boede i Colorados hovedstad Denver, som var helt fantastisk. Under mine ophold så, hørte og oplevede jeg en hel masse sjove, mærkelige og fede ting ved USA og amerikanerne, som jeg bliver nødt til at dele med jer. Listen er lang, så her får du de første 10 finurlige ting:

1. Toiletbåse med frit udsyn.

Da jeg første gang skulle benytte mig af et toilet i USA, befandt jeg mig i lufthavnen, og jeg fandt hurtigt ud af, at her skal man ikke være genert.

Jeg var ret overrasket over at se båse med så meget luft rundt om. Der var minimum 30 cm. mellem den nederste del af døren og gulvet, og så var der også lige et par centimeters luft mellem døren og væggen. Jeg kunne frit kigge ind gennem sprækkerne og se de personer, der sad på tønden bag dørene!

Det viste sig, at toiletterne ikke var indrettet således i lufthavnen af sikkerhedsmæssige årsager, for det var alle steder! Toiletbåse i USA var alle med frit udsyn og uden den mindste lydisolering.

Hvis du er en privat type, så lærer du at lægge det fra dig. Medmindre du som en ninja sniger dig ind, mens ingen andre ser dig. Selvom du nok bliver genkendt på dine sko, for dem kan alle jo se under døren.

2. “On your left” – svaret på cykelklokken.

Da jeg boede i Denver, cyklede jeg tit rundt i de mange parker og cykelområder. Flere gange på mine ture oplevede jeg, at forbipasserende cyklister råbte uforstående ting til mig, når de susede forbi mig på stierne. I starten anede jeg virkelig ikke, hvorfor de råbte ad mig, eller hvad de sagde.

Efter nogle gange gav ordene pludselig mening, og jeg forstod, at der ikke var tale om personlige angreb. Cyklisterne råbte blot “on your left”, inden de kom cyklende, for at advare mig om at de ville overhale mig venstre om. Jeg endte faktisk selv med (en smule nervøst i starten) at pippe “on your left” til andre, når jeg kom fræsende venstre om, selvom jeg foretrak cykelklokken.

3. Lang velkomst-smøre fra tjenerne.

Når George og jeg var ude at spise på restaurant, blev vi altid mødt af en lang velkomst fra vores tjenere, når de kom ned til vores bord. En velkomst, der var grænsende til det kunstige og måske indøvet lidt for mange gange.

Jeg vil nødig virke ubehøvlet, men jeg synes ærlig talt, at det mest af alt lød som om, de fulgte et manuskript. De formåede at hilse på os, spørge os hvordan vi havde det, præsentere sig selv og fortælle om dagens menu i alle detaljer på noget lignende 10 sekunder – og alt sammen uden at trække vejret!

4. Gratis vand og refill på restauranter.

En af fordelene ved at spise ude i USA var, at du altid kunne få gratis vand. Og vi snakker ikke lunken tag-selv-vand, som jeg enkelte gange har set på caféer i København. Nej, det var store glas vand med isterninger, sugerør og løbende refill, hver gang en tjener kom forbi og fik øje på dit halvtomme glas. Jeg behøvede faktisk slet ikke at bestille andre drikkevarer (medmindre jeg selvfølgelig havde lyst til en drink med smag). Det var virkelig påskønnet!

5. Du SKAL give drikkepenge, når du er ude at spise.

For at blive i restaurant-verdenen så lad mig tilføje endnu en ting til listen..

Når du er ude at spise i USA, er det en selvfølge at give tjenerne drikkepenge. Mindst 10% af regningen, gerne 15% og helst 20%. Hvis du fx har købt mad og drikke for 20 dollars, så bør du give $4 i drikkepenge. Og giver du ikke drikkepenge (måske er du en vildfaren turist, der ikke kender den uskrevne regel om de gyldne procentsatser), så kan du i værste tilfælde blive konfronteret af en meget frustreret tjener! Så er du advaret.

Hvis ikke tjenerne fik drikkepenge, så kunne de ikke leve af deres løn. George arbejdede selv på en græsk restaurant, da han boede i Denver, og hans timeløn var $5,25, hvilket på daværende tidspunkt svarede til 36 kroner i timen! Heldigvis kunne en (god) aftens drikkepenge snildt runde beløbet op, så det svarede til, at han ca. fik 150 kroner i timen.

6. Pickup trucks og kæmpe biler.

Jeg så absolut ingen Kia Picanto, Ford Ka eller Suzuki Swift på gaderne i USA – med andre ord: Folk kører ikke i minibiler.

Hvad jeg i stedet lagde mærke til var, at bilerne ikke kunne blive for store. Jo større des bedre. Der var kæmpe SUV’er, pickup trucks, Jeeps og biler, der krævede stiger for at komme op i, og det virkede helt normalt. Selv petite kvindfolk sad bag rattet på et bæst af en bil.

George kørte en flot Honda Accord, for selvfølgelig var sedan-modellerne også i overflod. Da jeg først kom til USA, forstod jeg ikke, hvor alle de små city-biler blev af, og hvorfor folk havde brug for lad bag på bilerne. Men det giver mere mening, når du læser næste punkt.

7. Alting ligger langt væk. Meget langt væk.

I USA var alting stort, og det samme gjaldt afstandene. Nogle af byerne var utrolig store, og det kunne tage lang tid at komme fra et sted til en andet. Selv en tur i shoppingcenteret eller et kort besøg til din ven kunne tage en time at køre til.

En times kørsel i Danmark anses af mange som at være stjerne langt væk, mens man i USA sagtens kan have længere end det til enten arbejde eller skole. Da George læste sin Bachelor på Towson University i Maryland, kørte han en time hver vej – eller mere med trafik!

Der er endeløse motorveje med fire-fem spor, som tager dig fra den ene ende af staten til den anden. Mange mennesker kører altså gerne ud på timelange udflugter – deraf behovet for store biler med store benzintanke og plads til alt!

8. Benzinpriserne er latterligt billige i USA.

Når nu tingene ligger så langt fra hinanden, og amerikanernes biler er så store, brænder folk også hurtigt brændstof af. Det kan blive en dyr affære i længden – medmindre benzinpriserne selvfølgelig er afsindigt billige? Well, you’re in luck!

Da vi skulle tanke Georges bil, og vi kørte ind på tankstationen, troede jeg først, at de anførte priser gjaldt for en liter. I Denver lå priserne sidste år på omkring $2, hvilket svarede til 14 kroner. Det lyder umiddelbart lidt pebret for en sølle liter benzin, men her kommer en bonusinfo. Det er prisen for en “gallon”, hvilket svarer til 3,8 liter! Prøv lige at regne den ud nu: Yes, det er 3,70 kroner per liter!

I dag er priserne steget en smule siden vores ophold i byen, men et hurtigt kig på gasbuddy.com fortæller mig, at benzinprisen i Denver i dag ligger på noget lig 4,3 kroner per liter. Det er stadig under halvdelen af, hvad vi betaler i Danmark.

9. Lejligheder med et twist af luksus.

I Denver boede George og jeg i en lejlighed, som var en del af et større kompleks. De rådede over 573 lejligheder, og vi fik hurtigt og nemt en to-værelses med altan.

Det pudsige for mig var, at det var normalt for ganske almindelige lejligheder at have mange (lækre) faciliteter tilknyttet. Til vores lejlighedskompleks hørte der bl.a. to swimmingpools til, såvel som basketball-baner, tennisbaner, grill-arealer, døgnåbent fitness-center og sauna.

Jeg ved ikke med dig, men jeg har endnu ikke set en Københavner-lejlighed med swimmingpool. I USA er det dog normalt, at lejlighedskomplekser tilbyder deres lejere en lang række faciliteter deriblandt sportsbaner og afslapningsområder. Ikke dårligt!

10. Du kan få en lejlighed på ingen tid.

Jeg synes, det er svært at finde lejligheder i hovedstadsområdet til overkommelige priser. Den eneste måde, jeg har fundet lejligheder her i Danmark, har været via ventelister. Jeg har været skrevet op på nogle af listerne i flere år efterhånden, men det kan snildt tage over 10 år at få fingre i de helt gode boliger.

I USA foregik det på en noget anderledes måde. Der fandtes utallige lejlighedskomplekser i Denver tæt på Georges universitet, og de var alle privatejet. Vi skulle blot kontakte kontoret til det pågældende kompleks og aftale tid til en rundvisning. Oftest havde de demo-lejligheder, som de havde indrettet med både møbler, tæpper og billeder, som de brugte til at vise frem til interesserede lejere.

Stort set alle de steder, vi kontaktede, havde op til flere ledige lejligheder. Nogle af dem var selvfølgelige dyre, men vi formåede at få en bolig til omkring 7.000 kroner om måneden (og det var endda i den billige ende). Hvis du havde penge, en ren straffeattest og en god kreditscore i banken, så kunne du vælge og vrage mellem flere lejligheder. Ingen ventelister, men blot indflytning med det samme.

Hvad er dine oplevelser med USA?

Har du selv været i USA, og har du ligesom mig tænkt over nogle af de ovenstående ting? Eller er du stødt på andre finurligheder, som jeg ikke har med på listen? Smid en kommentar – jeg vil meget gerne høre fra dig 🙂

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here