Græske bryllupstraditioner

1424
Græsk bryllup i den ortodokse tro - Greek wedding

Den 23. juni 2018 bliver en helt speciel dag, og ikke fordi det tilfældigvis er Sankt Hans aften, men fordi det er den dag, jeg skal giftes!

Et bryllup i Grækenland – hvad går det egentlig ud på?

Det at blive gift med min drømmemand er i sig selv helt fantastisk, men prikken over i’et er, at det kommer til at foregå i Grækenland – og ikke bare hvilket som helst sted i Grækenland; det bliver på den lille ø Kalymnos, hvor George og jeg mødte hinanden i sommeren 2005.

Igennem mine 29 år har jeg kun deltaget i ganske få bryllupper, og ud af dem har ingen desværre været græske. Jeg ved faktisk slet ikke, hvad de græske bryllupstraditioner indebærer, og det gør mig en smule bekymret.

Jeg har dog taget sagen i egen hånd og fundet svar… Så læs med her, hvis du ligesom mig er ret nysgerrig på, hvad et græsk bryllup i den ortodokse tro egentlig er for noget.

Koumbaros/koumbara – svaret på den græske forlover og brudepige

Til brylluppet skal parret udvælge en koumbaros (mand) eller koumbara (kvinde). De fungerer lidt som en forlover eller brudepige, men i den græske tradition er de meget mere end det. Først og fremmest skal vedkommende være døbt græsk ortodoks, fordi han eller hun skal tage aktiv del i ceremonien (læs detaljerne om dette i afsnittet om bryllupsceremonien). Derudover plejer det at være enten brudgommens eller brudens gudfar, der får denne rolle, men hvis det ikke er aktuelt, så spørges et tæt familiemedlem eller en ven.

Normalt er der kun én koumbaros, men nogle præster tillader et par. Det er disse personer, som udfører flere af ritualerne under bryllupsceremonien, og i fremtiden siges det, at de blive gudfar eller gudmor til brudeparrets førstefødte. En koumbaros eller koumbara får desuden æren af at døbe det førstefødte barn.

Traditioner inden vielsen: Dobbeltsengen redes

Bryllups seng redes inden brylluppet

Inden den kirkelige vielse udføres mange former for ritualer. En dag eller to før brylluppet skal det kommende brudepars seng forberedes, og den skal redes på en noget interessant måde.

Venner og familie bliver inviteret over for at udføre ritualet med at rede dobbeltsengen i huset, hvor ægteparret skal bo efter brylluppet. Det er kun ugifte kvinder, hvis forældre begge lever, som må rede sengen, og derefter skal brudgommen forbi og se, om han er tilfreds. Hvis han ikke kan lide opredningen, beder han kvinderne om at starte forfra. Dette gentages, indtil brudgommen kan lide, hvad han ser.

Når sengen er færdig, inviteres resten af gæsterne ind i soveværelset. De strøer penge, rosenblade, koufeta (sukkermandler) og ris på sengen, hvilket symboliserer en god start på parrets fælles liv, og at brudeparret slår rødder og forbliver sammen for evigt. Til sidst lægges et barn kortvarigt på sengen for at give parret fertilitet. Det siges, at parrets første barn får samme køn som det, der blev lagt på sengen.

Brudgommen gør sig klar

Brudgom binder sko, groom is getting ready

Brudgommen bliver gjort klar i hans families hus. Han tager et bad og sætter sig derefter på en stol midt i det rum, hvor han skal klæde sig på. Han er ikke iført andet end sine underbukser, og det er ikke ham selv, der skal tage tøjet på. Det gør hans venner og familie for ham.

Først starter hans koumbaros (forlover) med at barbere ham. Dette er for at vise det bånd og den tillid, der er imellem de to. Derefter hjælper brudgommens tætteste mandlige familiemedlemmer og venner ham med at få tøjet på. Hver person putter en ting hver på brudgommen, så alle tager del i begivenheden. Én giver ham en sok på, en anden giver ham den anden sok på. En ven eller et familiemedlem giver brudgommen skjorten på, en anden bukserne, bæltet, slipset, jakken osv.

Hver person giver ham et stykke tøj eller tilbehør på ad gangen, indtil brudgommen er klar. Selv hans parfume skal en anden sprøjte på for ham! Imens brudgommen bliver gjort klar, er der musikere til stede, som spiller på violin og lut og synger for ham. Brudgommen og hans familie og venner, der er til stede, danser traditionelle græske kædedanse til musikken, efter gommen er færdig med at blive gjort klar.

Det er en græsk tradition, at musikerne sørger for at køre til kirken, så de står klar til at følge brudgommen hen til alteret med musik på vejen. Derudover skal brudgommen ankomme til kirken før bruden. Det er også ham, der har brudebuketten, som han giver til bruden, når hun selv ankommer.

Bruden gør sig klar

Brudesko, bruden gør sig klar

Bruden bliver gjort klar på lidt samme måde som brudgommen. Hun bliver hjulpet i kjolen og får sine smykker på, hvilket hendes ugifte veninder hjælper med.

Under brudens sko bliver navnene på alle hendes ugifte veninder skrevet. Når aftenen er omme, ser hun, hvilket navn der står tydeligst tilbage, for dette bliver den person, der bliver gift næste gang.

Imens bruden bliver gjort klar, bliver der sunget gamle, traditionelle sange på græsk, og ofte bliver der spillet violin og lut samtidig. Når bruden er klar, danser hun traditionelle græske kædedanse sammen med veninderne og familien.

Efter dans og musik, og når bruden er klar fra top til tå, forlader hun sit hjem og tager mod kirken. Hun bør ikke se sig tilbage, heller ikke hvis hun skulle have glemt noget. Der er symbol på, at hun lægger sit gamle liv bag sig for at begynde det nye kapitel med sin kommende mand.

Dyt, båt og havariblink

Når bruden og brudgommen bliver kørt til kirken i hver deres bil, sætter chaufføren havariblinket til og dytter i bilhornet hele vejen til kirken. Familien og vennerne, der kører bag bruden eller gommen, dytter også hele vejen med. Det er en tradition, som viser den store glæde og fejring af ægteskabet, som man ønsker at dele med alle sine omgivelser.

Efter bryllupsceremonien er det også normalt, at brudeparret kører sammen i deres egen pyntede bil, hvor de tager en stor omvej rundt på vejene, inden de ankommer til festen bagefter. På hele vejen dytter de og har havariblink tændt, hvilket også bilerne bag dem gør. Folk på gaderne vinker og råber til parret for at dele glæden med dem. I Grækenland synes turisterne også, det er et sjovt syn, og de vinker gerne til de larmende biler på vej til bryllupsfest.

Brudens ankomst

Brudens far følger sin datter til indgangen af kirken, hvor brudgommen venter på hende. Han står med brudebuketten i hænderne, som han giver til bruden, hvorefter han tager hendes højre hånd fra faderens. Bruden hilser på brudgommens forældre, og brudgommen gør det samme med brudens forældre. Derefter går parret sammen ned af kirkegulvet ind i kirken, hvor de kysser ikonerne indenfor. Derefter stiller de sig foran alteret (gommen er på højre side).

Stefana (bryllupskranse)

Stefana bryllupskranseUnder vielsesceremonien får brudeparret kroner eller kranse på hovedet. I den græsk ortodokse kirke bruger de kranse, kaldet stefana på græsk. Kransene er forbundne med et bånd, hvilket symboliserer foreningen af parret. Med stefana bliver parret kronet som konge og dronning af deres fælles hjem.

Bryllupsceremonien i den græsk ortodokse kirke

Bryllupsceremonien består af to dele; først forestår en forlovelsesceremoni, hvor ringene bliver delt ud. Den næste del er selve vielsen, hvor ægteparret får deres kroner/kranse på hovedet, der bliver bedt for dem, de drikker begge af nadverkoppen, og til sidst går de rundt om alteret. De fleste steder er der to præster til stede.

På alteret bliver der placeret en bakke med et stykke stof over, hvor bryllupskransene (stefana), sukkermandler (koufetes), vielsesringene, rosenblade og ris ligger ovenpå. Derudover vil der være en kop med sød rødvin i. På alteret ligger også vielsesattesten, som parret og koumbaros/koumbara skriver under på efter ceremonien.

Første del: Forlovelsesceremonien

I denne del af ceremonien beder præsten til Gud på vegne af manden og kvinden. Han spørger Gud om hans velsignelse af vielsesringene, og derefter velsigner præsten bruden og brudgommen med ringene. Han holder ringene i sin højre hånd og lader ringene røre brudens og brudgommens pande. Han skifter imellem kvinden og manden tre gange i faderens, sønnens og helligåndens navn, først fra manden til kvinden og derefter fra kvinden til manden. Denne bevægelse og velsignelse frem og tilbage symboliserer, at to bliver til en.

Præsten putter derefter ringene på ringfingeren på hver af parternes højre hånd. Grunden til, at det i den græsk ortodokse tro er på højre hånd, man skal bære vielsesringen, er, at det ifølge Biblen er højre hånd, Gud velsigner med, og når man får evigt liv efter døden, så er det også til højre for Gud, man går.

Ringene bliver nu byttet rundt tre gange af forloveren (koumbaros). Han krydser sine hænder og tager ringene af brudeparrets fingre. Derefter krydser han sine hænder over og tilbage igen, så den hånd, der først var øverst, nu kommer nederst. På den måde bliver ringene skiftet rundt tre gange, men havner hele tiden på parrets højre hånd. Hvis der er to koumbara, gør de det hver tre gange.

Udskiftningen og ombytningen af ringene tre gange symboliserer, at den ene parts svaghed bliver udlignet af den anden parts styrke, og den enes fejl bliver rettet op af den andens gode gerninger. Hver for sig er de ufuldendte, men sammen er de perfekte, og brudeparret bliver dermed forenet i kraft af ægteskabet.

Efter ombytningen af ringene læser præsten en bøn, som forsegler parrets accept af ringene. En sidste bøn bliver læst op af præsten, og parret er nu forlovet til at kunne blive gift i Guds tilstedeværelse, hvilket leder hen til anden del af bryllupsceremonien.

Anden del: Kroningsceremonien / ægteskabets sakramente.

Lige efter forlovelsesceremonien går præsten over til selve vielsen. Han starter med at tænde to hvide stearinlys, som symboliserer brudeparret åndelige ønske om at lade Kristus – Verdens Lys – kaste sin velsignelse og sit lys over dem, og blive en del af deres liv sammen. (Nogle steder har brudeparret lys i hænderne, men på Kalymnos tænder præsten blot to lys, der står på gulvet på hver side af alteret).

Efter antænding af lysene skal brudeparret holde i hånden (den højre hånd), imens præsten læser tre bønner. Bønnerne handler om menneskeheden som værende ét stykke sammenvævet stof, hvor alle er vævet sammen lige fra Adam og Eva indtil nutidens troende. Med oplæsningen af den tredje bøn bliver bruden og gommen gjort til en del af det åndelige stof, der forbinder alle ortodokse mennesker.

Kroningen er højdepunktet og den vigtigste del af den hellige ægteskabsceremoni. Præsten tager to kroner eller kranse (stefana), som han velsigner brudeparret med i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, hvorefter han putter kransene på parrets hoveder. Forloveren (koumbaros) bytter derefter de to kroner over tre gange imellem parret. Hvis der er to koumbara, gør de det hver tre gange.

Når kroningen er sket, læser præsten en passage op fra Evangeliet, som fortæller om Jesus’ første mirakel i byen Cana i Galilee. Her lavede han vand om til vin til en bryllupsfest. Forvandlingen fra vand til vin symboliserer forvandlingen fra gammelt til nyt, en passage fra døden til livet. Efter oplæsningen i Evangeliet og nogle korte bønner bliver brudeparret præsenteret for koppen med vin i. Vinen er blevet velsignet, og den tilbydes dermed til ægteparret, som hver drikker af fælles-koppen tre gange. (Resten af vinen drikkes derefter af koumbaros, da velsignet vin ikke må gå til spilde).

Præsten tager derefter biblen i sin ene hånd, mens han holder bruden og gommen i hænderne med den anden hånd og fører parret tre gange rundt om alteret. Den ene eller de to koumbara går efter parret, hvor den ene holder båndet, der forbinder de to stefana, og den anden holder enten brudens kjole eller blot har sin hånd på skulderen af den første koumbaros. Den tredobbelte gåtur rundt om alteret ses som en religiøs dans, og det er under denne gåtur, at gæsterne smider ris på brudeparret. Det er en vigtig græsk tradition, at gæsterne smider ris på brudeparret, da ris symboliserer fertilitet og rodfæstelse.

For hver gang brudeparret går en gang rundt om alteret, kysser de begge biblen, som den anden præst holder i hånden. Efter de tre omgange rundt og kast af ris fra gæsterne, bliver brudeparrets hænder skilt ad ved hjælp af biblen, som præsten fører ned imellem mand og kone. Derefter får parret lov at kysse hinanden, og ceremonien er ovre.

Bombonieres

Bombonieres koufeta sukkermandler
Til bryllupper giver man alle sine gæster en lille gave kaldet bomboniere. Dette er ofte tylstof lukket sammen om sukkerbelagte mandler, som på græsk hedder koufeta. De minder faktisk om de danske Dronning Mandler fra Toms chokolade.

Sukkermandlerne symboliserer fem ting:

    • den hvide farve udenpå står for renhed
    • mandlens æggeform repræsenterer fertilitet
    • hårdheden på mandlen symboliserer styrken på ægteskabet
    • den søde smag fra sukkeret er symbol på sødmen ved ægteskabet,
    • og til sidst har antallet af mandler en helt bestemt mening. Man giver normalt tre, fem eller syv mandler til hver gæst (eller et andet ulige antal). Det skal være et ulige nummer, for det kan ikke deles, hvilket kan overføres til parret, der også er blevet udelelige efter vielsen.

Ofte deles de tylindpakkede sukkermandler ud til gæsterne i kirken efter selve ceremonien, men mange vælger at give gaverne ved receptionen bagefter.

En hilsen til alle gæster

Når parret er blevet mand og kone, stiller de sig op foran alteret, men med ryggen til. Sammen med parret står også forældrene for at hilse på hver af gæsterne. Koumbaros og koumbara hilser på parret og forældrene ved at give kys på kinden (først til højre, så til venstre). Når de har hilst på, stiller de sig ved siden af parret og forældrene for også selv at hilse på hver gæst. Herefter kommer hver af gæsterne op og hilser og siger tillykke til både parret, forældrene og forloverne, inden de tager til festen bagefter.

Den første dans

Alle gæsterne ankommer til festen først, hvorefter brudeparret er de sidste til at møde frem. Normalt spilles der festlig musik, mens parret går hen mod festen, hvor alle gæsterne har taget plads. Når parret er nået frem til dansegulvet, skifter musikken, og parret danser deres første dans sammen som mand og kone. Derefter er det brudgommens tur til at danse med sin mor, og til slut tager bruden en dans med sin far, inden alle sætter sig ned.

Bryllupskagen skæres

Bryllupskagen skæres

I Grækenland foregår bryllupper oftest om aftenen især om sommeren, da det ellers er alt for varmt at blive gift. Derfor er det også tradition (i hvert fald på Kalymnos), at brudeparret skærer bryllupskagen allerede efter den første dans. Dette er for at sikre, at bryllupskagen ikke smelter i varmen. Man kan dog selv vælge at gøre det, som man ønsker, da traditionerne ikke er faste regler.

Parret skærer sammen et stykke af kagen ved begge at holde på samme kniv. Kagestykket kommes på en tallerken, hvor bruden giver sin mand en bid med en ske, hvorefter gommen fodrer sin kone en bid af kagen med samme ske. Herefter popper parret en flaske champagne, som bliver hældt op i to glas. Parret drikker af glassene med den ene arm krydset om den andens, hvorefter kagen bliver båret ud i køkkenet og skæres til, så alle gæsterne får et stykke hver.

Traditionel græsk kædedans

Grækerne elsker at danse og feste, især til bryllupper. Både under og efter maden begynder de første danse allerede, hvor folk så småt går ud på dansegulvet og former den første kæde. Der er mange forskellige slags græske folkedanse, hvor folk holder hinanden i hænderne eller om skuldrene, mens de danser til græsk musik fra live band.

Sirtos – Συρτός

Denne dans er nok en af de mest kendte græske danse, som ofte bliver danset først til græske bryllupper. Der danses i en cirkelform eller på linje, hånd i hånd, hvor der danses mod højre.

Kalamatianos – Καλαματιανός

Kalamatianos er en populær folkedans, der er kendt over hele Grækenland og Cypern. Den danses i en cirkel, hvor dansere holder hinanden i hænderne, og den består af 12 trin.

Zeibekiko – Ζεϊμπέκικο

Zeibekiko er ikke en dans, der bliver danset i grupper, men derimod af enkelstående personer. Oftest er det mænd, og til bryllupper er det brudgommen, der danser zeibekiko alene. Rundt om ham sidder venner og familie på hug, mens de klapper i hænderne i takt til musikken.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here