Rejsen til USA og den store genforening

490
USA, Denver og Las Vegas

Jeg husker tydeligt den første gang, jeg var i USA tilbage i februar 2016. Jeg var lige blevet færdig med min professionsbachelor måneden forinden, og jeg ville gerne ud at rejse bagefter.

Valget faldt på USA

Grunden til, jeg netop valgte at rejse til USA, nærmere betegnet Denver, Colorado, var den amerikanske fyr, jeg havde mødt i Grækenland for 11 år siden. Vi havde en sommerromance kørende dengang, men han boede i USA, og derfor gled forholdet hurtig fra hinanden. Det var svært at være i et langdistanceforhold, da jeg kun var 16 år og gik i gymnasiet.

Denne gang var det anderledes, for da vi begyndte at tale sammen igen 10 år senere, var kemien stadig rigtig god. Vi havde talt i telefon via Viber og havde video-chattet på Skype. Vi kunne grine sammen og tale om dybe emner, så det føltes helt som om, de ti år blot havde været ti måneder.

Oprindeligt ville jeg gerne have været taget til Australien, men af åbenlyse grunde besluttede jeg mig for at tage af sted til USA og se, hvad der kunne ske med George – og hvis ikke det blev til noget, så havde jeg trods alt haft en rigtig fed oplevelse.

Et smut forbi Las Vegas

Da jeg skulle af sted, valgte jeg at tage til Las Vegas først for at sove en nat og flyve videre til Denver dagen efter. I og med jeg ikke havde været i USA før, var jeg ret overrasket over, hvor mange ting jeg skulle igennem i lufthavnen, hvor der skulle vises papirer og pas til den ene og den anden border control ved flere sikkerhedsposter.

Jeg endte også med at være en af dem, de udtog til stikprøve for kigge hele min kuffert igennem. Det var rimelig grænseoverskridende at få alle mine ting rodet igennem af en fremmed person, der bad mig om at træde tilbage, hvis jeg så meget som lænede mig hen over min kuffert. Jeg slap heldigvis igennem uden nogen konsekvenser, og jeg trillede hurtigt min kuffert ud i ankomsthallen.

Las Vegas

De store indtryk i casinoernes by

Det var nogle store indtryk, der mødte mig, da jeg senere gik rundt i Las Vegas’ gader alene. Lyd, lys, farver og musik overalt og topløse kvinder med kropsmaling på (så jeg et øjeblik var i tvivl, om de rent faktisk havde tøj på). Det var noget af et show, der foregik lige i den del af byen.

Jeg gik et godt stykke ned af The Strip, som er navnet på den del af den famøse gade kaldet Las Vegas Boulevard South, hvor alle de store casinoer ligger. På den 6,8 kilometer lange strækning ligger bl.a. Cæsars Palads, som er et af de største casino-hoteller i Las Vegas. Herfra gik jeg en god gåtur ned til begyndelsen af gaden, hvor det kendte skilt med ordene “Welcome to fabulous Las Vegas Nevada” var placeret.

Det kendte Las Vegas tegn

Da jeg ikke orkede at skulle gå tilbage igen, tog jeg i stedet en taxa til mit hotel – et tilrøget casinohotel – og spiste Subway sandwich til aftensmad, inden jeg faldt i søvn lidt i otte om aftenen. Jetlag slog mig allerede hårdt! Jeg vågnede klokken fem om morgenen og følte mig helt gennembanket. Jeg fik dog manøvret mig ud af døren og til lufthavnen, hvor jeg tidligt om morgenen skulle med flyet til Denver.

Genforenet i Denvers lufthavn

Da jeg ankom til Denver, stod George og ventede på mig. Det var underligt at se hinanden efter 11 år, og selvom det var akavet helt i begyndelsen, flød samtalen, og kemien var der endnu. Han tog min kuffert, og vi gik hen til hans bil, der holdt parkeret i garagen.

Vi kørte ud og væk fra lufthavnen, og jeg kunne se det smukke landskab udenfor. Der var bjergtoppe med sne på i horisonten, og solen skinnede ned igennem bilens soltag. Vi talte, grinte og prøvede at gøre det første, akavede møde mere naturligt.

Denver skyline

Denver og de mange indtryk

Noget af det første, der gjorde indtryk på mig, da jeg ankom til Denver, var de store supermarkeder og det vilde udvalg. Men på trods af et stort udvalg var det fuldstændig umuligt at finde groft brød – eller bare brød uden sukker. Lige meget hvor groft det så ud, stod sukker på ingredienslisten af hver eneste pakke. Jeg endte med at købe det, der var mørkest i farven, men da jeg satte tænderne i det morgenen efter, var det som at spise sandkage, og jeg endte med at smide det ud.

Min fascination af Colorado

På mit tre uger lange ophold oplevede jeg USA på godt og ondt. Jeg var dog virkelig fascineret af Colorado og hovedstaden Denver. Selv med sne og kulde skinnede solen fra en skyfri himmel næsten hver dag i februar det år. Bjergene (The Rocky Mountains) med sne på toppen og Denvers skyline var smukke syn. Byen kaldes også The Mile-High City, fordi den netop ligger en mil over havets overflade (1,6 km). Det gør luften tyndere og mere frisk, og at motionere i Denver er langt hårdere end i Danmark – indtil man vænner sig til det.

På de tre uger spirede følelserne imellem George og mig, og da mit ophold var nået til vejs ende, var vi blevet kærester.

The Rocky Mountains med sne på toppen i Denver, Colorado

Det store fokus på kundeservice i USA

Der var mange ting, der skilte sig ud ved USA sammenlignet med lille Danmark, og en af tingene var kundeservicen. I butikker og restauranter fik jeg smil og hilsner med på vejen fra personalet, og jeg blev altid mødt af standard-frasen; “Hey, how are you?”. Jeg vidste først ikke, hvor meget jeg burde svare tilbage, og jeg følte faktisk, det var lidt akavet, indtil jeg havde vænnet mig til det. Efter noget tid endte jeg mest med at svare “Good, thanks” i stedet for at spørge dem tilbage, hvilket hurtigt lukkede den halv-påtvungne samtale.

Dine klager bliver hørt!

Det positive ved det høje niveau af kundeservice var dog, at jeg følte mig både set og hørt, og når jeg var ude at spise, havde jeg muligheden for at kunne klage. Hvis eksempelvis maden var dårlig (jeg prøvede på et tidspunkt at bestille en salat, hvor bladene var helt brune og slatne i kanterne), så klagede jeg blot til tjeneren, der straks sørgede for at give mig en ny portion eller fjerne bestillingen fra regningen.

Derudover kom tjenerne løbende og tjekkede, om alting var, som det skulle, eller om vi manglede noget. Der var også gratis vand og refill under hele gildet. (Det kunne jeg altså også godt bruge som en standard ting hjemme i Danmark).

I supermarkederne fik jeg altid gratis poser, og købsoplevelsen inkluderede også pakning af mine varer. Jeg syntes dog, at det var dårligt for miljøet med alle de gratis plastikposer, så jeg begyndte selve at tage mine egne indkøbsnet med. Lidt dansk havde jeg lov at være.

Der var mange andre forskelle mellem USA og Danmark, som jeg oplevede, og du kan læste første del af min lange liste her.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here